23948sdkhjf

Storcentre er klar til at tage imod kunder igen

I forbindelse med nedlukningen af Danmark i marts var landets storcentre nogle af de første, der blev ramt. 

Regeringen vurderede, at der er for høj risiko for smitte, når mange mennesker er samlet i et varehus eller et storcenter, men nu satser virksomhederne på, at de kan blive en del af den varslede genåbning midt i maj. 

I de sidste mange uger har blandt andet Ro's Torv i Roskilde forberedt sig på igen at kunne åbne op på forsvarlig vis for kunder.

Shoppingcentret har indført en række tiltag, som skal sikre, at genåbningen kommer til at ske i overensstemmelse med regeringens anvisninger.

- Vi har fået opsat afstandsmærker på gulvet i hele centret, så folk ikke er i tvivl om, at de skal holde afstand. Vi har et kundetællersystem, som hjælper os med, hvor mange kunder der er i centret, så vi ikke overstiger det antal, vi må ifølge vores kvadratmeter. Der er selvfølgelig også opsat sprit ved alle indgange, samt ved knudepunkter i centret, og så sørger vi for at holde vores kunder informeret omkring de forbehold, der skal tages, når man shopper. Det kalder vi ’shopping og samfundssind’, fortæller Lisbeth Wilstrup, centerchef for Ro's Torv.

- Vi tager kundernes sikkerhed meget alvorligt, derfor er der også skruet op for rengøringen i centret, så alle flader bliver gjort rent eller sprittet af flere gange i løbet af dagen, og vagtnormeringen er ligeledes sat op, så de kan hjælpe os med at overholde regeringens anvisninger, forklarer hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125